I forbindelse med vores rundspørge i foråret 2023 bad vi jer komme med ideer og input til, hvad I gerne så Tårn64 arbejde for og med. Der var lidt over 150 forslag, som vi har inddelt i grupper.
Helt kort ser det således ud:
Størstedelen udtrykte en forventning om, at vi deltager i arbejdet med at samle fanscenen og skabe en bedre fankultur. Stort set lige mange ønske, at vi er synlige i fan-debatten samt søger indflydelse i Fanafdelingen, så der er en bredere repræsentation af fan-holdninger.
I forhold til jeres forventninger til GFH-ejerskabet var der størst fokus på det, vi har puljet samlet under én hat om GFH’s strategi, kommunikation og værdier. Det arbejde foregår i flere forskellige fora, og der er stadigt en del at ønske fra klubben i den sammenhæng.
Dernæst var der stort ønske om at se klubben tilbage i toppen af dansk fodbold, at støtte op om og lytte til fansenes ønsker og ideer, samt føre en ansvarlig økonomi. Med den aktuelle placering og indkøb de seneste par transfervinduer lader det til, at klubben er godt på vej i den retning.
Grundlæggende flugter jeres input og ønsker ret godt med det, der var grundlaget for, at vi i det tidlige forår gik sammen om at etablere Tårn64.
Vi skal nok vende tilbage…